Transportbur til hunde – Liste med gode webshops

Webshops, der sælger transportbure til hunde. Se ratings.

Gå til Petdreams.dk her (annonce)

Gå til Dogshop.dk her (annonce)

Ja, jeg vil indrømme det: Jeg har i mange år været én af dem, som bare lader hunden sidde på sædet i bilen. Uden transportbur til hunden. Og så tænkte jeg “det går nok”. Men det gør jeg altså ikke mere. Ikke efter at jeg så de chokerende crash tests, hvor man kan se, hvor galt det kan gå, når en hund bliver slynget gennem bilen med så stor kraft, at den kan banke igennem nakkepuderne. Det er ret så voldsomt.

Nu argumenterer jeg for to muligheder: Brug et transportbur til hunden ( Gulliver 4 transportkasse flygodkendt til hunde 71x51x50 cm Klik her og se godkendte modeller) eller hav et gitter i bilen, så den ikke kan flyve rundt i bilen ved trafikuheld. Det er mit råd.

Hvad mener jeg så med godkendte transportbure. Det er sådan, at hvis du fx skal have vovsen med i en flyver, så kræver de fleste flyselskaber, at man har et såkaldt IATA-godkendt bur. Sagen er, at IATA-modellerne lever op til en række krav angående sikkerhed og et par andre forhold. Så efter min mening kan man lige så godt gå efter denne type. Det ser ikke ud til, at de er dyrere end andre modeller.

Nå, men tilbage til bilerne. I bilen er det smart med et transportbur. Der er faktisk rigtig mange fordele. Du har som sagt sikkerheden med dette hundeudstyr. Det er én af de hundeartikler, som giver bedst sikkerhed for pengene. Der er jo også den fordel ved buret, at du meget, meget lettere kan holde bilen ren – og så har du i øvrigt lettere ved at placere vandskåle og hundesnore et fornuftigt sted. Hvis der er tale om en unghund, vil jeg dog anbefale at vente med at lægge snorene ind til hunden i dens transportbur: Den bider dem i stykker på kort tid.

Efter sygdom eller operation

Når hunden lige er blevet opereret, kan det være en god ide at have den i et transportbur i begyndelsen. I transportburet er du sikker på, at den ikke render ind i noget, som kan gøre skaden værre. Jeg har selv oplevet, at min hund fik skåret en byld op, hvorefter den var nødt til at gå med et åbent sår, så betændelsen kunne komme ud. Med mild bedøvelse og antibiotika gik den rundt i mindst et døgn og dryppede med blod. I den situation er det oplagt at gå rundt med den i haven og garagen. Men hvis man har sine hunde inde om natten, kan det blive lidt af en udfordring med en bloddryppende hund. Man kan enten have den i et vådrum eller bruge et transportbur i de timer, hvor den kun skal sove. Når man kommer lige fra Dyrlægen er det rart at kunne styre dens gøren og laden med et transportbur.

Lige et par gode links

Dyrenes Beskyttelse linket fører dig videre til en artikel, der blandt andet giver gode råd til dem, som skal have hunden med i bilen. Ifølge Dyrenes Beskyttelse skal hunden kunne ligge helt udstrakt i et transportbur, ellers er det ikke stort nok. Hvis du følger linket ovenfor (altså til hundegaardtilsalg.dk), så kan du se et skema, der viser, hvilke bure der passer til hvilke hunderacer (fin guide efter min mening). Den er dog kun vejledende, for måske har du en labrador, som er noget større, end racen plejer at være. I så fald skal man være lidt “kritisk” over for guides til valg af hundebure.

Fødevarestyrelsen – Brug søgefunktionen og find masser af info om hunde. Også hvis du skal finde et transportbur.

Hvad med pelspleje?

Følg dette link: pels hundetrimmer hund

De forskellige typer

Burene fås i stål, aluminium, plastik og lærred / stof. Sidstnævnte hører også til i kategorien “hundetasker”. Hvis man ønsker et solidt bur, som ikke rasler, og som rent æstetisk er ønskeligt, er alu-bure den rigtige løsning. De er lette at flytte, trods deres styrke, og de holder længe.

Størrelse

Størrelsen er noget af det vigtigste, når man skal vælge bur til hunden. Som hovedregel skal man vælge et bur, som er stort nok til, at hunden kan ligge ned helt udstrakt. Hvis dette kriterium er opfyldt, vil buret sandsynligvis også passe i højden og bredden. Tænk også på, hvad der sker, hvis du skal på en rejse med hunden, hvor den skal sidde i sit transportbur noget af tiden.

Køb evt. også lidt ekstraudstyr såsom hundetæpper og vandskåle. Det er en stor fordel, hvis man køber den type vandskål, som kan monteres i buret. En af pointerne med at have transportbur i bilen er, at der generelt er lidt mere styr på tingene. Det er renere i bilen, og man kan samle sine hundeartikler.

Reglerne i Sverige

Hvis du transporterer hunden i bilen i Sverige, møder du regler, som er meget strengere end i Danmark. Kort fortalt må hunden ikke sidde løst på sæderne, som de ofte gør i Danmark. Med et passende transportbur til hunden er du på den sikre side. Det er dog også tilladt med hundeseler eller andet, som sørger for, at hunden ikke sidder løst i bilen. Jeg vil dog klart anbefale transportburet. Blandt dem, som køber hundeseler, vælger de fleste på et eller andet tidspunkt en anden løsning. Jeg har selv har to hundeseler. Den ene blev brugt én gang. Herefter opgav jeg det helt. Hunden brød sig ikke om. Ganske vist kunne den måske have vænnet sig til det, men det gav ikke meget mening for mig at have den siddende på sædet, da dette giver mange andre ulemper. Hvis du har stationcar, kan et hundegitter være noget af det bedste. Med et gitter har hunden masser af plads, og du er 100 % sikret, i hvert fald når du bruger et solidt gitter, som er monteret rigtigt. Det kommer til at virke som et stort transportbur.