Transportbure – Er det et lovkrav??

Hvad siger loven om hunde i bilen? Ikke ret meget. Ja, jeg ved godt, at mange snakker om, at der er et lovkrav. Men det er der ikke – i hvert fald ikke i skrivende stund!

Du kan fx læse om det her hos DKK.

Nu kunne man jo godt argumentere for at loven burde laves om, så det bliver et krav, at hunden er spændt fast eller i bur. For det er meget farligt at have hunde i bilen, når man bremser hårdt op eller ender i et sammenstød med et andet køretøj.

Når jeg taler med nogle af dem, som insisterer på ikke at bruge bure, så siger de ofte, at hunden har det mere komfortabelt, når den får lov til at sidde på sædet. Det er muligt, at de har ret i dette, men læg mærke til, at hunde i bure ikke ligefrem ser ud, som om de lider. De har tværtimod vænnet sig til, at turen i buret er lig med en tur ud til træning, løbeture m.m. Min hvalp var ikke glad for at komme med i bilen de første par gange, men der gik ikke lang tid, før den opdagede, at det ikke er farligt at komme med i bilen. I dag løber begge mine hunde hurtigt ud i bilen, når jeg åbner døren.

Så hunden skal altså ikke nødvendigvis være spændt fast eller være i bur ifølge loven. Der er lavet en bekendtgørelse om emnet. Se mine links for mere info.

Der er mere om transportbure til bilen her.

Noget helt andet…

… er, at det nok bliver indført på et tidspunkt. Altså loven om hunde i biler. I Sverige har de meget strenge krav. Her kan man risikere at få en bøde, hvis hunden ikke er i bur. Spørgsmålet er, hvor mange år der går, før vi har den regel hjemme i Danmark.

Som antydet har vi på en måde også reglen, for gods skal være forsvarligt fastspændt i bilen.

Tip:
Læg mærke til temperaturen, når du har hunden med i bilen. Allerede ved 15-16 grader begynder det at blive kritisk, især hvis der er skarp sol.