Valg af hunderacer

Hundetips.dk/hunderacer.php kan du læse om de ti forskellige kategorier inden for hunderacer.

Når man begynder her, altså med de ti kategorier, er det meget nemmere at vælge. Som du kan se på listen, er mange af hunderacerne en eller anden form for jagthund, ligesom diverse hyrdehunde figurerer på listen. Mange familiehunde, fx labrador og golden retriever, er oprindeligt avlet til at hjælpe jægeren på jagt. Men i dag er mange af dem avlet som familiehunde. Det betyder, at de ikke nødvendigvis har stærke instinkter for jagt. Så skal man vælge en kennel, som har avlet dem hertil.

Størrelsen. Lad det være sagt med det samme: Man skal tænke sig godt om, før man køber en stor hunderace. Her tænker jeg på racer som fx grand danois, berner sennen og skt. bernhard. Men også racer som fx schæfer (nogle af dem bliver meget store). Hundetips.dk er bl.a. kilde hertil.

For det første er store hunderacer meget sværere at holde, når man lufter dem. Hvis der er børn i familien, kan det være nærmest umuligt for dem at lufte hunden. Det kan godt være, at den kan trænes til at gå pænt, men der kan opstå situationer, hvor den alligevel trækker. Det sker fx med hanner, som ser hunner i løbetid osv.

For det andet er de (i sammenligning med små hunderacer) besværlige at transportere. De fylder meget i bilen, og hvis man vil bruge offentlig transport (hvor det jo flere steder er tilladt at have hund med), er det meget nemmere med små hunde.

For det tredje får de store racer oftere ledproblemer (Kilde: Hundetips.dk).

Vigtigt. Vælg aldrig på grund af udseendet. Det er nok den mest udbredte fejl, som især nyere hundeejere begår. Man synes, at hunden ser sød ud og køber den. Men i det lange løb er det hundens temperament, der er det mest afgørende. Bevares, man kan godt købe en super smuk hund, som også har det rigtige temperament. Pointen er bare, at det ydre ikke skal være første prioritet.

Skriv et svar